Spring til hovedindhold

19 min read

12 effektive skabeloner til e-mailsalg (+ skrivetips)

Øg jeres succesrate med disse skabeloner til e-mailsalg, der dækker hver fase i salgspipelinen, fra bearbejdelse af kundeemner til I lukker salget.

Udsendelse af e-mails er en grundlæggende del af de fleste salgsrepræsentanters daglige arbejde. Men vidste I, at kun 9 procent af alle salgs-e-mails bliver åbnet? Det er ikke overraskende, når man tænker på det væld af e-mails, som jeres potentielle kunder modtager hver eneste dag – ikke allesammen når at blive læst.

Men det er umagen værd at dykke ned i indtægtspotentialet ved velkonstrueret e-mailkontakt – det gennemsnitlige afkast af e-mailsalg er helt oppe på 38 USD for hver investeret dollar. Så hvordan sikrer man, at ens e-mails skiller sig ud fra mængden og gør indtryk?

Brug skabeloner til e-mailsalg.

Skabeloner til e-mailsalg lyder måske ikke som en god måde at skille sig ud på. Begrebet skabelon er trods alt noget ret generelt i sig selv. Men når de anvendes korrekt, giver skabeloner jeres salgsteam et fundament, som de kan opbygge mere personligt tilpasset indhold på. På samme måde som et opkaldsprogram giver jeres repræsentanter en fordel over telefonen, giver skabeloner til e-mailsalg dem en fordel i kundeemnernes indbakker.

For at hjælpe jer med at opnå den bedste kontakt, har vi oprettet en skabelon til e-mailsalg for hver salgsfase, fra bearbejdelse af kundeemner, til I lukker salget. Alle skabeloner har iøjnefaldende emnelinjer, interessant og engagerende tekst og muligheder for personlig tilpasning, så I kan tiltrække og fastholde flere kunder. Her viser vi 12 af vores foretrukne skabeloner fra En guldmine af skabeloner til e-mailsalg (download e-bogen for at finde endnu flere). Vi deler også vores bedste tips og tricks til at få jeres e-mailsalg til at gøre arbejdet for jer.

Generelle tips til e-mailsalg

Mange af de bedste fremgangsmåder, der gælder for manuskripter til uopfordrede opkald og salgsmanuskripter, gælder også for e-mailsalg. Interaktioner med kundeemner – uanset om det er via opkald eller e-mail – lykkes bedre, når kommunikationen er personlig, tydelig og kundeorienteret. Et højt salgsengagement opnås altid, når salgsrepræsentanterne bruger specifikke indledninger, skræddersyr deres salgspitch til deres målgruppe, henviser til et pålideligt salgsark og har en overbevisende handlingsplan (CTA).

Find flere tips i vores guide til, hvordan du skriver salgs-e-mails. I mellemtiden kan vi forklare lidt om den bedste fremgangsmåde til brug af e-mailskabeloner: tilpasning.

Tilpasning af skabeloner til e-mailsalg

Tilpasning og personalisering er vigtig for hvert trin i jeres salgsproces, men de er særligt vigtige i den indledende kontaktfase.

Kunderne er ikke naive. De ved, at I ikke selv kan skrive hver eneste e-mail, I sender ud. Men det betyder ikke, at det ikke kan se ud som om, I har prøvet. Selv noget så enkelt som at tilføje et navn og en virksomhed i en uopfordret e-mail kan give en meget højere succesrate.

Hvordan ved man, at tilpasningen virker? Ved at monitorere hvordan de klarer sig.

Brug et CRM-system til salg til automatisk at sende og spore e-mailsvar via en integration som f.eks. Mailchimp. Brug derefter automatiserede marketingintegrationer til at foretage A/B-test og se, hvilke emnelinjer, der har den højeste åbningsrate. I kan bruge en platform til salgsengagement til at bestemme, hvornår jeres e-mails åbnes, og hvor ofte de potentielle kunder interagerer med dem.

Når I ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, kan I finpudse processen og øge succesraten.

Eksempler på skabeloner til e-mailsalg

De følgende skabeloner er organiseret efter den fase i salgspipelinen, de dækker.

Vi har benyttet et fiktivt virksomhedsnavn til hver e-mail – Better Bookkeeping Software – men I kan tilpasse skabelonerne, så de passer til jeres virksomhed og den kontakt, I prøver at konvertere.

Tiltrække en potentiel kundes opmærksomhed

Tiltrække en potentiel kundes opmærksomhed i skabeloner til e-mailsalg, hænder der rækker ud

E-mails til bearbejdelse af kundeemner er din første chance for at gøre et godt indtryk på en potentiel kunde. Send e-mails, der vækker læserens umiddelbare interesse – skriv en fængende emnelinje. Skriv den som et spørgsmål eller medtag den potentielle kundes fornavn for at gøre den personlig og indbydende. Bearbejdelse af kundeemner er svært i forvejen, så gør det ikke endnu sværere ved at bruge en generel tekst.

E-mailskabelon til uopfordret kontakt

Emnelinje: Har du tid til en snak?

Hej [Contact First Name]

Vi er vilde med det, du laver på [Prospect’s Business]! Med alle de startups, du arbejder med, har du så brug for hjælp med [pain point]? Med værktøjer som Better Bookkeeping Software kan du nemt organisere og spore oplysninger om kundebetalinger, selv på farten.

Har du tid til en snak på ca. 15 minutter i denne uge?

Tak for din tid.
[Your Name]
Better Bookkeeping Software, salgsrepræsentant
[Phone number]

{1>Hvornår bruges den:<1} Brug denne e-mailskabelon til uopfordret kontakt, når I modtager e-mailadresser gennem gated indhold, marketing osv. I kan også bruge den til at følge op på kundeemner, der har udtrykt interesse i jeres virksomhed. Giv indtryk af, at I har gjort jeres forarbejde, og at I ved, hvad virksomhedens behov er – bonuspoint, hvis I indsætter et link til sidst, der viser jeres værdi (f.eks. “Better Bookkeeping øger XX's effektivitet med revolutionerende software”).

Derfor er den effektiv: Hvis I hurtigt vender tilbage til dem, der har vist interesse i jeres produkt, viser I, at I er opmærksomme og gerne vil hjælpe dem. Hurtig, kortfattet uopfordret kontakt via e-mail er med til at etablere et kontaktpunkt og samtidig komme med løsninger på en potentiel kundes problemer. Denne skabelon er også en god opfølgning på et indledende opkald, hvis den potentielle kunde ikke svarer.

E-mailskabelon til introduktion

Emnelinje: Bogføringssoftware med gratis prøveperiode

Hej [Contact First Name]

Jeg har bemærket dit spørgsmål på [Social Media Platform] om den bedste bogføringssoftware og tænkte, jeg ville kontakte dig. Det er vigtigt for startups som din at investere i den rigtige bogføringssoftware, og det kræver [list out requirement criteria].

Better Bookkeeping Software tilbyder en gratis prøveperiode, der giver indsigt i dine aktuelle betalingsaktiviteter. Lad mig høre, om du har lyst til at give den et forsøg.

Venlig hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Brug denne skabelon, når I bemærker, at potentielle kunder stiller spørgsmål, der har med jeres produkt eller tjenesteydelse af gøre, på websteder som f.eks. Quora og LinkedIn. Skabelonen er særligt ideel, hvis jeres virksomhed tilbyder en gratis prøveperiode på jeres produkt eller tjenesteydelse. Den giver den potentielle kunde mulighed for at prøve jeres produkt eller tjenesteydelse uden binding, hvilket er svært at sige nej til. Ingen gratis prøveperiode? Spørg den potentielle kunde, om I kan planlægge en demo i stedet.

Derfor er den effektiv: Ved at skrive en introduktion med fokus på en løsning ved jeres potentielle kunder, at I er klar til at lytte og hjælpe. I har ikke kun bemærket deres onlinekommentar, men har også tænkt over deres problem og kontaktet dem med et forslag til at løse det. Hvis de er på udkig efter et produkt som jeres, er det en god metode til at få den rette person indlemmet i jeres salgspipeline.

E-mailskabelon til aftalt kontakt

Emnelinje: Godt at møde dig, [Prospect Name]

Hej [Prospect First Name]

Det var skønt at tale med dig den [date]. På baggrund af vores samtale den [information on where you met and spoke] ville jeg følge op og sende dig nogle oplysninger om, hvad Better Bookkeeping Software kan tilbyde, og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med [XYZ].

Vores platform er et fremragende værktøj til startups som din, pga. funktioner som f.eks.:

Funktion 1
Funktion 2
Funktion 3

Har du tid til en snak på ca. 15 minutter i denne uge for at drøfte, hvordan Better Bookkeeping kan hjælpe [Prospect Company Name]?

Hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Send en aftalt e-mail, når I allerede har haft kontakt med den potentielle kunde, uanset om det har været til et event eller på sociale medier. I bør sende denne e-mail hurtigst muligt, så jeres kontakt stadig er frisk i deres hukommelse. Hvis I har modtaget deres kontaktoplysninger via en henvisning eller fælles forbindelse, kan den første sætning tilpasses efter behov, og emnelinjen kan f.eks. lyde “[Referral] har foreslået mig at tage kontakt til dig.”

Derfor er den effektiv: Størstedelen af uformelle interaktioner fører aldrig til opfølgende kontakt. En hurtig e-mail kan minde den potentielle kunde om, at I findes, og fortælle vedkommende, at I ikke har glemt dem og deres behov. Det giver dem også mulighed for at kontakte jer, hvis de er interesserede i at tage en snak.

E-mailskabelon til opfølgning på potentiel kunde

Emnelinje: X blogindlæg om [pain point]

Hej [Contact First Name]

Jeg vil gerne dele disse blogindlæg, som jeg mener kunne være nyttige for [insert prospect pain point].

Ressource 1
Ressource 2
Ressource 3
Ressource 4

Hvis du har et par minutter til at læse blogindlæggene, tror jeg de vil kunne give rigtig god vejledning om [topics listed in the blog posts]. Lad mig høre, hvad du synes.

Venlig hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Brug denne skabelon, når I ikke har modtaget svar på jeres tidligere e-mail. Send relaterede ressourcer eller svar på almindelige branchespørgsmål, så I kan skabe et godt forhold til den potentielle kunde og vise, at I prøver at hjælpe.

Derfor er den effektiv: Der er mange årsager til, at en potentiel kunde ikke lige svarer på en indledende e-mail, mange af dem ligger uden for jeres kontrol. Når det er sagt, så bør man altid prøve en anden taktik. Ud fra den betragtning at 60 procent af de potentielle kunder siger nej fire gange, før de slår til, er der intet galt i at prøve igen. Det er også muligt, at den potentielle kunde ikke har set jeres første e-mail, og derfor vil endnu et forsøg på at starte en samtale med en uforpligtende beskrivelse af den værdi, I kan tilbyde, være en god ide.

Bevise jeres produkts værdi

Bevis jeres produkts værdi i skabeloner til e-mailsalg, indkøbskurv

Nu hvor den potentielle kunde er interesseret i jeres produkt eller tjenesteydelse, og de er blevet ordentligt kvalificeret, er det tid til at bevise, at jeres tilbud er noget for dem. Send e-mails, der underbygger jeres virksomheds troværdighed.

E-mailskabelon til social proof

Emnelinje: Vil du spare X % på effektivitetsomkostningerne?

Hej [Prospect Name]

Tak, fordi du tog dig tid til en snak. Vi er meget spændte på muligheden for at samarbejde med dig. Som lovet er her nogle eksempler på opgaver, vi har klaret for andre kunder:

Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3

Som du kan se ud fra disse succeshistorier, kan Better Bookkeeping hjælpe din virksomhed med [pain point].

Lad mig høre, om du har nogen spørgsmål. Jeg følger op inden [date].

Hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Når I har fået kontakt med en potentiel kunde, kan I illustrere jeres produkt eller tjenesteydelses effektivitet gennem videoer, udtalelser, casestudier, bloglink m.m. Udform disse materialer i samabejde med marketing, og opbyg et interessant narrativ. Hvis I ikke har casestudier eller succeshistorier, kan I hente rådata fra afdelingerne f.eks. om produktets gode resultater. F.eks. om jeres bogføringssoftware øger betalingstiden?

Derfor er den effektiv: Hvis I har haft en positiv indledende kontakt med en potentiel kunde, skal I ikke slippe dem igen. At sende dem nogle nyttige ressourcer giver jer et nyt kontaktpunkt, og jeres potentielle kunder får en god grund til at foretage et køb. Disse materialer giver også jeres potentielle kunder et referencepunkt, når de sammenligner jer med andre virksomheder.

Drøfte priser

Drøfte priser i skabelon til e-mailsalg, mikrofon

Drøftelse af vilkår og priser kan ofte føles som en af de mere ømtålelige faser i salgsprocessen. Fra tidligere interaktioner bør den potentielle kunde allerede have en idé om, hvad jeres produkt eller tjenesteydelse koster. Nu er det tid til at drøfte specifikke tilbud på baggrund af deres behov. Måske kan I give dem en specialrabat eller bonus. Ideelt set bør disse samtaler foregå telefonisk eller personligt, men det er også godt at have tilbuddet på skrift.

E-mailskabelon til tilbud

Emnelinje: Better Bookkeeping-funktioner og tilbud

Hej [Prospect Name]

Som lovet er her nogle oplysninger om priser og pakker, der kunne passe til [Prospect Company Name]s behov. Jeres softwarepakke indeholder:

Funktion
Funktion
Funktion
Pris

Lad mig høre, hvad du synes. Næste skridt ville være:

Starte på papirarbejdet
Tale med [Prospect Manager]
Onboarding af [Company Name]

Jeg følger op inden for de næste par dage.

Hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Send denne e-mail, efter den potentielle kunde har udtrykt sin reelle interesse i jeres produkt eller tjenesteydelse, og I allerede har drøftet vilkårene helt uformelt. Spørg den potentielle kunde, om vedkommende har brug for at få forklaret noget eller har nogen spørgsmål. Understreg fordelene ved jeres produkt eller tjenesteydelse og den værdi, som den potentielle kunde ville få for pengene.

Derfor er den effektiv: Det er altid en god ide at opsummere interaktionen med en potentiel kunde i en opfølgende e-mail – opsummering af prissamtalen er et must. Når tallene kommer på skrift, får I mulighed for at gå videre til næste fase af interaktionen, og den potentielle kunde får et overskueligt regnestykke, vedkommende kan gå videre med til beslutningstagerne. Ved at gøre det overskueligt viser I den potentielle kunde, at I tager samarbejdet seriøst. Denne e-mail er også et godt sted at introducere jeres salgsbrev eller skriftlige produktpitch.

Lukke salget med et overbevisende sprog

Lukke salget med et overbevisende sprog, håndtryk

I er færdige med at præsentere alle oplysningerne og svare på den potentielle kundes spørgsmål. De er tæt på at træffe en købsbeslutning – de vil enten vælge jeres produkt/tjenesteydelse eller gå med en konkurrent. Det er nu, I skal sende dem en e-mail med et tilbud, de ikke kan sige nej til.

E-mailskabelon 1 til at lukke salget

Emnelinje: Klar til at forbedre [pain point]?

Hej [Prospect Name]

Jeg er meget glad for, at I overvejer Better Bookkeeping Software til [Prospect Company Name]s bogføringsbehov. Som nævnt mener jeg, at vores software vil øge jeres virksomheds betalingseffektivitet. [Prospect Company]får [list of benefits] til en pris på X.

Lad mig endelig høre, om I har brug for yderligere oplysninger eller har nogen spørgsmål. Næste trin vil være at få underskrevet kontrakten, og derefter kan vores kundesuccesteam hjælpe med at få jeres kunders betalingsoplysninger integreret i jeres software.

Venlig hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Jeres e-mailbesked skal have fokus på de fordele, som jeres produkt eller tjenesteydelse vil kunne give denne specifikke kunde. Den skal være kort og personlig og skal opsummere de oplysninger, I allerede har talt om. Jeres CTA er også vigtig her – fortæl den potentielle kunde præcis, hvad de næste skridt er. Lad bolden blive på deres banehalvdel.

Derfor er den effektiv: Logistikken ved at lukke et salg kan være yderst komplicerede, særligt med store B2B-aftaler. I alt arbejdet med at drøfte priser, planer og få alle med på vognen kan jeres potentielle kunde let miste overblikket over, hvorfor de i det hele taget overvejede jeres produkt. Ved at minde potentielle kunder om, at dette produkt er en løsning på et større problem, kan de genfinde fokus, og I kan hurtigere få salget i hus.

E-mailskabelon 2 til at lukke salget

Emnelinje: [Prospect Name], opfølgning

Hej [Prospect Name]

Jeg har ikke hørt fra dig, så derfor ville jeg lige følge op. Har [Company Name] stadig behov for bogføringssoftware? Lad mig endelig høre, om I har nogen overvejelser eller spørgsmål.

Hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Brug denne skabelon, hvis I ikke har modtaget svar på jeres tidligere e-mail. Den potentielle kunde har enten fået kolde fødder eller har ganske enkelt glemt at følge op. En forsigtig påmindelse om, at I stadig er der for at hjælpe, er nogle gange det, der skal til for at få et svar.

Derfor er den effektiv: Jeres potentielle kunder har gang i mange ting. Udover interaktionen med jer har jeres potentielle kunder en masse andet at tage sig af, f.eks. andre købsforhandlinger. Denne type e-mails gør opmærksom på, at du stadig er der, uden at virke pågående.

Fortsætte kunderelationer via e-mail

Fortsætte kunderelationer via skabeloner til e-mailsalg, to personer med bærbare computere

Selvom I får ordren, skal I ikke stoppe med at sende e-mails. E-mails til kundeengagement er afgørende for kundefastholdelsen og mulighederne for opsalg. Indgå et tæt samarbejde med marketing om at tilpasse jeres e-mailmeddelelser og sørg for, at I ikke overvælder kunderne med de samme oplysninger igen og igen.

E-mailskabelon til at byde velkommen

Emnelinje: Velkommen til Better Bookkeeping Software

Hej [Customer Name]

Jeg er utrolig glad for, at jeres virksomhed nu bruger Better Bookkeeping. Jeg har sat [Customer Success Rep Name] cc på denne e-mail til at hjælpe med jeres onboarding, men I kan stadig kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål eller overvejelser.

Her er nogle ressourcer, der kan hjælpe jer med at lære jeres software at kende:

Ressource 1
Ressource 2
Ressource 3

I kan altid kontakte mig via e-mail. Vi ser frem til at hjælpe [Company Name] med [main function of your product or service].

Hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} Send denne e-mail, når I har lukket salget. Fortæl kunden, at du er glad for, at de har købt produktet eller tjenesteydelsen. Og benyt lejligheden til at tilbyde din hjælp og fortælle kunden, at du ikke bare overlader dem til andre.

Derfor er den effektiv: Uanset hvor sikker en potentiel kunde føler sig på et køb, er det noget helt andet, når de har produktet i hænderne. Særligt hvis jeres virksomhed ikke har et indbygget onboarding-system er kontakt efter købet et tegn på, at I stadig er interesserede i jeres nye kundes succes. Dette skaber tillid og øger sandsynligheden for køb i fremtiden.

E-mailskabelon til ressourcer

Emnelinje: X blogindlæg til at hjælpe med [customer problem]

Hej [Customer Name]

Jeg håber, alt er vel. Mit teammedlem [Team Member Name] har fortalt mig, at du oplever problemer med [pain point]. Jeg vil gerne dele nogle blogindlæg om emnet, som jeg mener kunne være nyttige for [Customer Company Name].

Ressource 1
Ressource 2
Ressource 3

Lad mig endelig høre, om du har nogen spørgsmål til disse ressourcer eller vores produkt generelt.

Hilsen
[Your Name]

{1>Hvornår bruges den:<1} I kan sende denne type e-mail regelmæssigt for at vise kunden, at I stadig har interesse i deres succes. Tilbyd indhold, som hjælper kunderne med at udnytte produktet eller tjenesteydelsens fulde potentiale (bed evt. marketing om materiale). I kan bruge jeres CRM-system til at følge kundernes interaktioner med supportteamet, hvis I har brug for idéer til indholdet.

Derfor er den effektiv: At kunne forudse kundernes behov er ikke bare en god taktik i den indledende salgsproces. Kundernes loyalitet afhænger også af en vedvarende service af høj kvalitet. Ved at kontakte kunderne, før de begynder at klage, undgår I ikke bare problemet tidligt, men signalerer også over for kunderne, at I gerne vil sikre, at de er tilfredse.

E-mailskabeloner til at skabe kontakt igen

Emnelinje: Ny funktion til at løse [XYZ]

Hej [Contact Name]

Det er noget tid siden, vi sidst har talt sammen. Hvordan går det hos [Prospect Company Name]? På baggrund af vores sidste samtale om [topic] tror jeg, at [new product feature] virkelig kunne booste [Prospect Company Name]s bogføringsfærdigheder.

Jeg vil meget gerne sende dig nogle flere oplysninger. Har du tid til en hurtig snak eller demo i denne uge?

Venlig hilsen
[Your Name]

Emnelinje: Kan jeg hjælpe med [pain point]?

Hej [Contact Name]

Jeg skriver til dig for at høre, hvordan det går hos [Prospect Company Name]? Hvordan fungerer jeres bogføringsløsning for jer?

Vi har for nylig tilføjet nogle nye funktioner i vores software, som jeg tror kunne være noget for [prospect pain point]. Lad mig endelig høre, om du kunne være interesseret i en demo, eller om der er andet vi kan hjælpe [Prospect Company Name] med.

Hilsen
[Your Name]

Hvornår bruges de: Du har mistet salget. Måske har den potentielle kunde vurderet, at de ikke havde brug for jeres tjeneste, deres budget var for lavt, eller de gik med en konkurrent. Uanset årsagen, skal I ikke give op. Hold kontakt med den potentielle kunde ved at følge dem på de sociale medier, og send en e-mail mere en anden dag (f.eks. hvis de er gået med en konkurrent, så kontakt dem, når deres abonnement er tæt på at udløbe). Den potentielle kunde ved allerede, hvem I er – sørg for at bevare en god relation og tone.

Derfor er de effektive: Ikke alle mistede salg er mistet for altid. Nogle potentielle kunder vender aldrig tilbage, men mange kan stadig være på udkig efter den perfekte løsning på deres problemer. Ved at kontakte dem med en løsning på et specifikt problem, viser I, at I ikke har glemt den potentielle kunde eller deres udfordringer.

Øg jeres e-mailsalg med fleksible skabeloner, der virker

For ikke at sende alt for generelle e-mails skal I helst tilpasse hver skabelon, inden de sendes. Uanset hvilken salgsfase I er i, skal I sikre, at jeres e-mails til potentielle og eksisterende kunder er personlige og har værdi. Undgå også at bruge fagsprog. E-mails skal være så kundecentriske som muligt og vise, at I har fokus på kunderelationen.

Download En guldmine af skabeloner til e-mailsalg for at få mere indsigt i:

E-mails til bearbejdelse af kundeemner

  • E-mailskabeloner til uopfordret kontakt

  • E-mailskabeloner til aftalt kontakt

Opfølgende e-mails

  • Skabeloner til manglende svar

  • Skabeloner til udløsende hændelse

  • Skabeloner til efter opkald

  • Skabeloner til tilbud efter pris

  • Skabeloner til stagneret samtale

  • Skabeloner til eftersalg

  • Skabeloner til at skabe kontakt igen

Download vores gratis e-bog om skabeloner til e-mailsalg og kom i gang med at sende uimodståelige e-mails til jeres potentielle kunder.

En guldmine af skabeloner til e-mailsalg

Over 20 e-mailskabeloner, fra uopfordrede e-mails til opfølgning.